top of page
Jeg stryger ikke flag uden sværdslag header (midlertidig).jpg

Jeg Stryger Ikke Flag Uden Sværdslag er en kunstnerisk undersøgelse og produktion af lydvandring ifm. Godsbanens værkstedsudstilling om billedkunstneren Anne Marie Carl-Nielsen. Den første kvindelige billedhugger i verden, der vandt en bestilling på at opføre en rytterstatue af en konge.

Som en del af en værkstedsudstilling om billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen i Den Rå Hal på Godsbanen i Aarhus, deltager vi med et levende procesformat – en kunstnerisk undersøgelse – der udvikler sig gennem hele udstillingsperioden. Vi opbygger og undersøger løbende materiale til en lydoplevelse, som publikum kan opleve ved udstillingens afslutning, samtidig med at vi aktiverer udstillingsrummet gennem performative interventioner.

 

Vores bidrag til værkstedsudstillingen er en undersøgelse af Anne Marie Carl-Nielsens kunstneriske og vitalistiske univers. Vi inviterer sangere fra Den Jyske Opera, dansere fra Aarhus Dance Collective og lydkunstnerne Niels Gade og Anders Bjerre Borg til, sammen med os, at bringe de poetiske lag til live i rummet. Inspireret af Anne Marie Carl-Nielsens fokus på det nære som motiv, lader vi processerne komme til live, og giver ler, bronze og gips en stemme. Vi præsenterer publikum for en sanselig og kropslig forbindelse til både kunstnerens proces og de materialer og motiver, Anne Marie Carl-Nielsen arbejdede med.

 

Publikum bliver aktive deltagere i den kunstneriske undersøgelse, når de lytter til materialernes stemmer, mediterer over rytterstatuens imposante fremtoning og oplever skulpturel formgivning i lyd og bevægelse. Vi giver rum til en refleksion over, hvad det vil sige at skabe, og hvilke kroppe/identiteter der overhovedet får lov til at indgå i kunstneriske processer og motiver.

foto-glyptoteket-ana-cecilia-gonzalez.jpg
godsbanen-hires-1.jpg

Kreditering

Støttet af:

IMG_8503_VSCO.JPG

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev

Få nyheder om akutelle og kommende projekter, åbne forestillinger og andet der rører sig her hos hos direkte i din indbakke.

FØLG OS HER

  • LinkedIn
  • Instagram
  • Facebook
  • YouTube
Teater Fluks / Jægergårdsgade 160 / Århus C /info@teaterfluks.dk
bottom of page