top of page
Mønsted header.jpg

I Midtjylland i Mønsted Kalkgruber, finder man de smukke, underjordiske og kilometerlange tunneler, hvor mennesker i næsten 1000 år med håndkraft har gravet sig ind i jorden for at udvinde den kalk, der findes i rigelige mængder netop dér.

I Mellem Tid og Sted skaber vi i samarbejde med Teater Seachange en serie af lydstærke værker, der giver publikum en helstøbt oplevelse af Kalkværket, kulturlandskabet og gruberne - der tilsammen udgør Mønsted Kalkgruber.

Industri- og arbejderhistorie, personlige fortællinger, det historiske kulturlandskab over jorden samt det unikke univers i de gamle grubegange under jorden - fortælles gennem lyd, installationer, performance og en vandreforestilling.

Vi forbinder publikum til jorden og landskabet netop dér - hvordan det har formet menneskene og deres livsvilkår, og hvordan menneskers jagt på råstof i dén grad også former og sætter sine spor i landskabet.

Lydportaler i Kalkværket - læg øre til et stykke af dansk industrihistorie

Gennem syv lyttekasser kan publikum i Kalkværket hos Mønsted Kalkgruber få hul igennem til lydene og stemningen fra den store industribygning, Kalkværket, hvor arbejdere forarbejdede kalken. 

Summen fra store gasfyrede ovne, klukken fra kop-elevatoren blander sig med stemmerne fra kalkbrændere og det slidsomme arbejde, som har beskæftiget egnens mænd. Sammen med Teater Seachange åbner Teater Fluks op for lydene af et stykke dansk industrihistorie.

Lydportalerne kan opleveres fra 29. marts 2025.

IMG_2136_VSCO.JPG
IMG_2127_VSCO.JPG
IMG_2157_VSCO.JPG
Kalkbæreren opslag4.png

Kalkbæreren - en performance om kroppen, kalk og det hårde manuelle arbejde

1 ton kalk - så meget kalk har kvinderne båret ud gennem grubegangene i Mønsted. Hver dag. På simple træbakker bar kvinderne kalken ud fra de mørke og snævre grubegange og ud i lyset. Tur efter tur.
Den 24. maj 2025 sætter vi fokus på det hårde manuelle arbejde og gentagelsen, når en enkelt moderne kvinde i performancen, Kalkbæreren, flytter 1 ton kalk fra grubegangene og ud i lyset. Vi inviterer publikum til at overvære arbejdet og opleve den slidsomme og monotone arbejdsgang.

Kalkbæreren er en intens og fysisk manifestation af kroppens rolle i vores fælles industrihistorie. Performancen foregår i de autentiske omgivelser ved verdens største menneskeskabte kalkgruber – hvor hver tur med kalken bliver et billede på udmattelse og vedholdenhed. En sjælden chance for at opleve en kvindes krop skrive historie – live, med 1 ton kalk som medie og medspiller. 

Praktisk: 24. maj 2025 - entrebillet til Mønsted Kalkgruber er nødvendig

Lydvandring på Naturstien over Mønsted Kalkgruber

Naturstien, som omkranser hele museets område og går over bakkerne oven på gruberne, er både natur og kulturhistorie - et landskab, der er skabt af minearbejdet og er et slags modsataftryk af de underjordiske gruber. For at leve af de materialer, man kunne hente i jorden, har man bogstaveligt talt gravet fundamentet væk under sig selv, og gennem tiden er arbejdere, heste og hele huse sunket i jordfaldshuller og forsvundet. Vi tager publikum med på en lydvandring i natur/kulturlandskabet ovenover gruberne, og iscenesætter landskabet og historien gennem poetiske tekster og lydlandskaber, der spiller sammen med de omgivende reallyde.

Praktisk: 30. August 2025
Link til billetter offentliggøres i løbet af maj.

IMG_2153_VSCO.JPG
FullSizeRender_VSCO-11.JPG

Kreditering:

Indhold og kunstnerisk udvikling: Teater Fluks, Teater Seachange og Anders Bjerre.

 

Lyddesign: Anders Bjerre

 

Lydkassedesign: Mads Gensø Gundersen. 

 

Produktion: Line Lybek Witt

Administrativ leder: Michelle Bach

Kommunikation & So-Me: Louise Rohde

Produktionsassisten: Nina Stougård Miller. 

Teknik: Lys-Tek og DimsOs

Lys & Byg: Frederik Eberhardt

Kalkbæreren performer: Anne Sofie Pi Østergaard

Kalk:sponsoreret af Faxe Kalk A/S

 

Tak til: Æ Fjandbo Arkiv, Kramer El, Christoffer Brekne, Kaj Madsen, Ove Harrestrup, Ib Brochholm, Ejvind Jakobsen, Søren T. Sørensen, 

Projektet er støttet af:

IMG_8503_VSCO.JPG

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev

Få nyheder om akutelle og kommende projekter, åbne forestillinger og andet der rører sig her hos hos direkte i din indbakke.

FØLG OS HER

  • LinkedIn
  • Instagram
  • Facebook
  • YouTube
Teater Fluks / Jægergårdsgade 160 / Århus C /info@teaterfluks.dk
bottom of page