top of page
untitled-28.jpg

VÆK

Hvad sker der, når en man kender forsvinder lidt efter lidt?

VÆK er en musikdramatisk børneforestilling om bedsteforældre, børnebørn og demens. Forestillingen er inspireret af Betina Birkjærs børnebog Kaffe Kanin Vintergæk Væk.

VÆK handler om pigen Stump og hendes bedstefar. Her følger vi Stump ind i hendes bedstefars univers, imens hans ord og hukommelse langsomt forsvinder. Undervejs vendes der op og ned på det normale. Stump følger sin bedstefar ind i et nyt, forvirrende og til tider uhyggeligt univers, hvor kendte roller og vaner forandres - både for bedstefaren, men i særlig grad også for hans barnebarn, der nu må finde nye måder at være sammen med sin bedstefar på i en ny virkelighed.

Efterbearbejdelse af forestillingen

I forlængelse af forestillingen er der tilknyttet en efterbearbejdelse, hvor børnene gennem forskellige øveleser inviteres til selv at sætte ord på deres oplevelse, tanker om emnet og muligvis dele egne erfaringer med tab af hukommelse. 

Gennem både forestillling og den efterfølgende bearbejdelse får børnene en forståelse for, hvordan hukommelse spiller ind i forhold til at forstå sig selv og andre. 

Teateranmelder Kirsten Dahl skrev i sin anmeldelse til TeaterAvisen om efterbearbejdelsen, "at den tager kyndigt og respektfuldt fat i børnenes umiddelbare indtryk og førstehånds-oplevelser. Der er en rigtig god stemning af, at intet er forkert at gøre eller mene. En stemning, som tydeligvis skaber åbenhed og lyst til at bidrage med noget". 

Børn er en overset pårørendegruppe

Børn oplever i ligeså høj grad som deres forældre, at der er noget galt, når en bedsteforælder får demens, men ofte ender børn som en overset og usynlig pårørendegruppe.

Med børneforestillingen VÆK, sætter Teater Fluks nu fokus på demensen, bedsteforældrene og børnebørnene. 

"Vi er blevet bekræftet i, at der mangler gode, kvalificerede og vel-researchede kunstneriske tilbud til børn og unge om demens. Værker og workshops der fokuserer på, hvad diagnosen kan betyde for de ramte, og for de indirekte ramte - de pårørende - ikke mindst blandt børn og unge - det vil vi gerne være med til at ændre på" siger Rasmus Malling Lykke Skov, kunstnerisk co-leder, Teater Fluks.

 

Kreativt samarbejde på tværs

Endnu engang arbejder Teater Fluks sammen med Magistraten for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, Demens Centrum Aarhus om at formidle demens. Det er ikke et nyt samarbejde for Teater Fluks, som siden 2015 har arbejdet kunstnerisk med demens.

 

Som teater har vi et anderledes og stærkt følelsesmæssigt greb i publikum og kan formidle demens, så det når ind under huden på os alle - det har vi også vist med den roste voksenforestilling CTRL+ALT+DEMENS. 

"Det er et fantastisk samarbejde med et kreativt og dygtigt teaterkompagni, der løfter vores ambitiøse tanker om at gøre borgerne i Aarhus klogere på demens", udtaler Anders Kristian Krogager fra DemensCentrum Aarhus

Tak til: Kim Glud, Karsten Nisbeth, Sara John, Christian Juul Winther, Eva Esmann Berens, Hvid Støj Sceneproduktion, Peder Jakobsen, Dorte Wahlberg og Wahlberg Motion Design.  

logo væk.png
untitled-54.jpg
BH6A8716.JPG
untitled-22.jpg
untitled-37.jpg

Ide, koncept og performance

Rasmus M. L. Skov og Bolette Engstrøm Bjerre

Performance på genopsætning

Tine Linneberg

Musik og komponist

Mads Horsbøl

Ide, koncept og med-iscenesætter

Sara Fink Søndergaard

Teknik og design

DimsOs

Produktion

Line Lybek Witt og Johanne Damsgaard

Grafik

Vera Sianna

Foto
Anders Teibel

Urpremiere

2020

bottom of page