Open Call for Biotope Co-Creation Workshop, Aarhus, Denmark, January 2025 CLICK HERE
En inddragende og sensorisk teaterinstallation
om demens, inspireret af Odysseen.
Teater Fluks havde urpremiere på en ny forestilling i marts 2024. Når Sirenerne Kalder er en sansestærk og labyrintisk teaterinstallation. Et demensepos inspireret af Odysseen. I Homers uomgængelige fortælling optræder den første skriftlige repræsentation af demens formentlig; nemlig hos Odysseus’ far, Läertes.
Udstyret med trådløse høretelefoner rejser publikum i mindre grupper ind i oplevelsen og ud til forskellige øer. Hver ø har sin performer, æstetik og lydunivers, der knytter sig til specifikke aspekter af demensen.
Når Sirenerne Kalder udfolder sig i en sensorisk montageform der kombinerer inddragelse, livemusik og fortællinger om demens med tekstbidder fra Odysseen.
Publikum kommer med på en performativ rejse: Fra det frådende hav i midten af rummet og ud til forskellige installatoriske øer, der hver bearbejder nogle af de kropslige og æstetiske erfaringer som demensen giver. Samtidig knyttes de op på elementer af Odysseus rejse. Her møder publikum kykloper, sirener, halvguder og sendebude. Selv Odysseus og Penelope træder frem.
Med Når Sirenerne Kalder undersøger og iscenesætter vi de kropslige og æstetiske erfaringer, som demensen kan fremkalde - hos de ramte, såvel som hos de pårørende. Vi skaber nye poetiske, æstetiske og følelsesmæssige forbindelser til et emne, som mange steder stadig er tabu.
Når Sirenerne Kalder er tredje og sidste del af vores demenstrilogi. Læs mere om de to første forestillinger: CTRL+ALT+DEMENS og VÆK, samt spinoff lydinstallationen EN STILLE STRØM AF TID.
MÅLGRUPPE
Når Sirenerne Kalder er for alle unge og voksne fra 16 år og op. Forestillingen er også særdeles relevant for sundhedsfaglige studerende og professionelle.
Åben for turné 2025/26
Alder: Fra 16 år
Varighed: 70 min
Mål: Bredde 1000cm, Længde 1000cm Højde 400cm (kan justeres).
Kræver mørklægning
Kontakt: Skriv en mail til administrative leder Michelle Bach og hør nærmere - michelle@teaterfluks.dk
OBS: Vær opmærksom på at størstedelen af forestillingen opleves stående. Der bruges strobelys og røg i forestillingen.
Idé, koncept, iscenesættelse og medvirkende:
Teater Fluks v. Sara Fink Søndergaard og Rasmus M.L. Skov
Komponist, lyddesign, konceptudvikling og medskabende performer: Mads Horsbøl
Konceptudvikling, lyddesign og teknik: Anders Bjerre
Scenografi: Aleksandra Lewon
Teknik og byg: DimsOs v. Mads Gensø Gundersen og Carl Frischknecht
Lysdesign: Ise Kjems
Producent: Line Lybek Witt
Sirenernes Stemme: Esthar Rose
Produktionsassistent: Nina Stougaard Miller
Administration, PR & Kommunikation: Michelle Bach
Content Creator og produktionsassistent: Louise Rohde
Rekvisithjælp: Dorte Wahlberg, Talita Oliveira & Kasper Tomas Magnusson
Følgeforskning: Janne Brammer & Jens Peter Jensen
Foto: Gorm Branderup, Louise Rohde, Anders Teibel
Grafik: Stine Sandahl
Forestillingen er støttet af: Aarhus Kommuness kulturudviklingspulje og Statens Kunst Fond
Tak til: Alaya Riefensthal, Merlyn Silva, Amanda Axelsen Siggaard, Linn Wittendorf, Pia Knudsen, Silent Events, Frontløberne, Ulrik Sarp Hansen, Dansk Stillads Service, Asger Koudahl, HIMHER&IT, Sydhavnspedellerne, Henrik Winther Hansen, Lydhavnen, Kim Leth Pedersen, Marcus Gyldenløve Kyed, Viktoria Borg og Mads Wahlberg.